
- Hvad får du ud af at arbejde hos os?
Medarbejderne er Systematics livsnerve. Vi har derfor valgt at have fokus på arbejdsglæde, så vores medarbejdere oplever motivation og glæde ved at arbejde hos os. Af samme grund sørger vi for, at den første tid hos os går så nemt som muligt blandt andet ved hjælp af et omfattende introprogram samt tildeling af en tutor, som kan hjælpe den nyansatte godt ind i virksomheden og jobbet.
Vi er en international virksomhed med en stærk og fælles kultur, der bygger på et godt sammenhold. Vi kan derfor tilbyde dig en udfordrende, attraktiv og dynamisk arbejdsplads med kompetente kolleger, personlig og faglig udvikling samt attraktive medarbejdertilbud.
Udfordringer
Hos Systematic får du muligheden for at påvirke fremtidens brug af teknologi og udvikle mission critical systemer, der i sidste ende kan betyde forskellen mellem liv eller død. Du vil blive en del af en virksomhed i vækst, der konstant står over for nye og spændende udfordringer.
Du vil desuden hele tiden have mulighed for at møde nye udfordringer i kraft af den personlige og faglige udvikling, vi bestræber os på at tilbyde dig gennem blandt andet opgaver og kollegial sparring.
Personlig og faglig udvikling
Vi investerer aktivt i udviklingen af vores medarbejderes faglige og personlige kompetencer. Det betyder blandt andet, at vi stræber efter, at du får mulighed for at øge dine dokumenterede kompetencer med en certificeringsenhed hvert andet år, videreuddanne dig samt vælge mellem flere forskellige ledelsesmæssige og professionelle karriereveje.
Du får desuden mulighed for løbende at skifte projekt eller rolle mellem vores forskellige forretningsområder samt bidrage fagligt og personligt i et af vores vidensnetværk. Derudover er det muligt at blive udstationeret i et af Systematics datterselskaber samt hos en af vores samarbejdspartnere eller kunder.
Medarbejdertilbud
Som medarbejder hos Systematic får du blandt andet:
- Fleksibel arbejdstid
- Firmapension
- Kantineordning
- Medarbejderbredbånd
- Løn under barsel
- Aktiv personaleforening
- Offensiv uddannelsespolitik
- Medarbejderudviklingssamtaler
- Attraktiv, fleksibel lønpakke
- Rabatordning